Så er øl-is fra Thy klar
Direktør: Lettere forsinket, fordi den er speciel
Kommerciel direktør Christian Brink fra Premier Is-producenten Mejerigaarden i Thisted peger på, at mange faktorer spiller ind, når man skal lancere en helt ny is i et nyt samarbejde.
- Da der er tale om en speciel is i forhold til normalen, har Thisted Bryghus skullet producere smagsingredienserne, isen har skullet produceres, produktet skal godkendes af fødevaremyndighederne og så videre. Det er baggrunden for, at alle har måttet vente, siger Christian Brink.
Thagaard-isen er baseret på smagene fra Thagaard-øllen, der er en del af Nationalpark-serien fra Thisted bryghus. Smagen kommer fra birkeblade fra Thagaards Plantage i nationalparken, suppleret med ekstrakt af forårets friske skud af gran og fyr.
Ølisen kan købes i udvalgte Meny-butikker over hele landet.